OM HUSET
Overnatning
28 sengepladser fordelt på 12 værelser, herudover er der en sovesal med plads til op til 10 personer på madrasser.
Køkkenfaciliteter
Helt nyt industrikøkken med komfur, to køleskabe og en fryser, kaffemaskine og en industriopvaskemaskine. Hertil kommer service til 30+ personer, samt div. køkkenudstyr.
Bade- og toiletforhold
Seks brusenicher fordelt på to helt nyrenoverede baderum, samt tre individuelle toiletter.
Opholdsrum
Et konferencelokale med plads til 25 personer. Der er en tavle, samt et lærred til en projekter. Yderligere er der et mindre opholdslokale med plads til ca. ti personer møbleret med sofa og lænestole.
Udendørsfaciliteter
Grunden byder på sjove kroge mellem træerne, en flagstang, stor græsplæne og gode parkeringsfaciliteter.
Plantegning
Indkøbsmuligheder
Der er 2 km til Skælskør med flere indkøbsmuligheder. I Slagelse ligger der en Bilka, ca. 15 km. fra Guldberghus.
Kobæk Sø & Fugletårn
I det fugtige engområde, nord for Kobækvejen, er der ved opstemning af vand fra oplandet genskabt et vådområde med en ferskvandssø. Området er blevet ført tilbage som det stod for 200 år siden og har fået navnet Kobæk Sø. Ved Kobæk Sø er der bygget et lavt fugletårn, hvorfra der er fint udsyn over vådområdet.
Stranden
Kun 400 meter fra Guldberhus ligger der en dejlig strand (blå flag) med udsigt udover Storebælt, perfekt til bade- eller gåture langs Sjællands vestlige kyst. Man går direkte ned til den store badebro, og der ligger også en volleyball-bane.
Skoven
Guldberghus ligger i et naturskønt område med skov, kyst og eng. 200 m nord for Guldberghus ligger fyrreskoven Lindeskov Overdrev. Skoven er især kendt for sit rige fugleliv med både spætter, natugler, fiskehejre & spurvehøg.
Shelters
Går man ca. 1. km. mod syd, ned af den hyggelige Lodshussti, kommer man til Vasebro Naturbase. I forbindelse med naturbasen findes en bålhytte og en lejrplads med fire shelter, hvor der kan overnattes. Pladsen er smukt placeret ved Skælskør Fjords munding i Agersø Sund. Her er adgang til offentligt toilet og rigtig gode fiske muligheder.
Kig forbi Skælskør
Skælskør byder på mange gode turistattraktioner, små hyggelige spisesteder og nogle rigtig gode ishuse.
Ligger kun 2 km fra Guldberghus
Kobæk Cafeén
Lige ved siden af Guldberghus ligger Kobæks bud på en rigtig sommerrestaurant. Med både ude- og indeservering kan man spise sig mæt i deres omfattende menu.
Bähncke – virksomhedsbesøg
’Intet bord uden Bähncke’ er deres slogan, og vi kender alle deres ketchup, sennep eller kartoffelsalat. Bähncke ligger kun 1 km fra Guldberghus, og de er flinke til at give rundvisninger på fabrikken.
Skjelskør V
Nyd en eftermiddag på den gamle færge, Skjelskør V.
Gerlev Legepark
Gerlev Legepark byder på et vælg af opleveser for unge. Giv dig i kast med: Balancebanen, "Low rope"-banen, Vikingeområdet eller den store spilleplads med ca. 50 spil fra hele Europa.
Visit Vestsjælland
Selvfølgelig er der mange flere spændende og sjove ting at opleve på Sjællands vestkyst. For at finde disse kan vi anbefale dig at besøge den lokale turistforenings hjemmeside, hvor du finder aktiviteter og turistatraktioner for enhver smag.